God balance mellem seriøst skiløb for de øvede og overkommelige løjper for børn og nybegyndere.
Ca. 15 km fra Lillehammer finder man Hafjell, som efter Vinter-OL i 1994 bl.a. kan tilbyde mange olympiske alpine udfordringer og et utroligt flot langrendsterræn.
Mulighed for flere færgeoverfarter fra Danmark og videre transport med egen bil. Der er også mulighed for fly fra København til Oslo/Gardermoen og videre transport med tog til Lillehammer og taxa som afregnes på stedet. I bil kan man tage motorvej E6 næsten hele vejen til Hafjell (ca. 2½ time fra Oslo).
Godt alpincenter med bl.a. 1 gondolbane og 2 ekspresstolelifte, der hurtigt bringer dig op på toppen af alpincenteret. Her er alpinløjper i alle sværhedsgrader. Højdeforskellen på 830 m er en af de største i Norden.
Alpincenteret ligger i læ af skovterræn og har høj snesikkerhed samt stort udbygget snekanonanlæg. Også aftenkørsel nogle dage om ugen. For snowboardere findes der to store parker med mange udfordringer.
Ved køb af bl.a. Lillehammer Skipass kan skianlægget i Kvitfjell benyttes - et godt sted hvis man virkelig kan lide fart og spænding. Desuden kan skianlæggene på Gålå og Skeikampen benyttes.
Gode muligheder for langrend med et stort løjpenet af opkørte og mærkede løjper. Her findes et væld af flotte turmuligheder indover fjeldet mod Nordseter/Sjusøen, mod Hornsjø eller nordover mod Lisetra. Langrendsløjperne starter på toppen af Hafjell Alpinsenter ved Gondoltoppen eller Gaiastova.
Skibussen i Hafjell kører mellem hotellerne i centrum og Hunderfossen, alpincentret, butikker og Gaiastova. Bussen er et gratis tilbud for skigæster, og med skibussen kommer du enkelt og gratis rundt. Afgangene passer med åbningstiderne i alpincentret.
Børneområde ved foden af alpinbakken har bl.a. skileg, figurer og hop samt børnevenligt båndlift. Barneland for børn mellem 4-6 år har skileg, kælketure, grill og meget mere.
For børn mellem 3-7 år er der en dejlig indendørs børnehave. Som noget nyt tilbyder Hafjell Alpinsenter et nyt familieområde på Mosetertoppen, med et stort legeområde, sjove aktiviteter og en restaurant.
Mange fælles aktiviteter som børneskiløb, kælketure, bål mm. Aktiviteterne afhænger af sæsonen.
På Hafjell tilbyder vi mange hytter og lejligheder. På toppen af alpincenteret kan man bo i gode lejligheder til 6-7 personer midt i alpinbakken og langrendsløjperne. I bunden og i midten af alpincenteret tilbydes et stort udvalg af hytter og lejligheder, fra 2-16 personer og i mange kvaliteter.
Derudover er der også mulighed for at bo på det hyggelige og børnevenlige Quality Hotel & Resort Hafjell.