Midt i den flotte Hallingdalen ligger Hemsedal med al sin pragt. Hemsedal er et af Nordmændenes favorit skisteder, og niveauet på skicenteret er højt. Der findes utallige off-piste muligheder, men samtidig er der også meget for nybegyndere og børn.
Rejsecenter Norge tilbyder fly via Gardermoen lufthavn/Oslo og ekspresbus videre til Hemsedal. Flere færgeoverfarter fra Danmark og videre transport med egen bil i Norge. Det er muligt at tage tog og rutebus/ekspresbus fra Oslo. Yderligere direkte bus fra København til Hemsedal.
Hemsedal er kendt for god kvalitet på det alpine anlæg med mange ekspresstolelifte. Bakkerne er lange, og der er noget for selv den mest kræsne skiløber. Hemsedal har også en enestående snowboardparker, udviklet på snowboardernes egne præmisser.
Det gode ved Hemsedal Skisenter er at man sammen kan tage lifterne op fra skicenterets bund, så kan den øvede skiløber vælge f.eks. de sorte pukkelspiste ned og nybegynderen kan tage en lang grøn løjpe der går helt fra toppen og ned til bunden. Man mødes så på samme sted, da alle løjper fører ned til bunden af skicenteret.
Skulle man have lyst til at prøve langrendsskiene, er der også mange muligheder i Hemsedal. Her er 210 km langrendsløjper, og der findes flere på højfjeldet. Vil man gå ind over højfjeldet, kan man tage liften op til toppen af alpinbakken eller køre med bus. Bussen kører en gang dagligt. Der er løjper i skoven med lys om aftenen. Detaljerede oplysninger om langrendsmulighederne fås på Hemsedal Turistkontor i centrum af Hemsedal by.
Hemsedal er både for børnefamilier og ungdom. I hverdagene er Hemsedal det perfekte familiested hvor det hele foregår i et roligt tempo. Der findes "børnepasning" i Revehiet ved Hemsedal Skisenter. Der kan man få passet børn fra 6 mdr. i et par timer om dagen, hvis mor og far har lyst til at køre lidt på egen hånd.
I det populære børne- og nybegynderområde findes der morsomme slalombakker, snelegeplads, små hop, rails og rullebånd for de mindste. Desuden har området også et kælkeområde samt en troldeskov med tipitelt og bålplads med grill, borde og bænke samt en lille kiosk med servering.
I weekenderne kommer nordmændene til Hemsedal, og her vil der være mange mennesker. Men, lige meget hvilke dage man ønsker at være i Hemsedal, så er der en god skiskole både for store og små. Gratis liftkort til børn under 7 år, ved brug af skihjelm. Der kører regelmæssigt skibus rundt i området, som er gratis.
I Hemsedal bor man primært i hytte eller lejlighed tæt på alpinbakken, her er flere størrelser fra 2-36 pers. Vi tilbyder også hoteller som ligger midt i Hemsedal Skisenter og Hemsedal by. Gode indkøbsmuligheder i Hemsedal by.